
Skimmelsvampe er naturligt forekommende alle steder og omgiver os både i naturen og i bygninger. Men hvis der er fugt i en bygning – f.eks. som følge af konstruktionsmæssige fejl – kan der ske en vækst af skimmelsvampe, der kan medføre indeklimaproblemer i bygningen. Skimmellen kan dog også skyldes en uhensigtsmæssig brug af bygningen, f.eks. manglende udluftning/ventilation, tørring af tøj indvendigt m.v.
DMR har en ingeniørmæssig tilgang til skimmelundersøgelserne og det, der efter vores opfattelse er afgørende i forbindelse med gennemførelsen af en skimmelundersøgelse, er at finde den bagvedliggende årsag til at der er skimmel/fugt i bygningen, herunder en vurdering af om der er tale om konstruktionsmæssige problemer/fejl eller der er tale om en forkert/uhensigtsmæssig anvendelse af bygningen.
Skimmelundersøgelsens primære formål er at finde den bagvedliggende årsag til skimmelproblemet, så den uønskede skimmel kan fjernes med den rigtige metode og sikre at problemet ikke opstår igen.
DMR er også opmærksom på at foretage en hurtig indsats, da det ofte kan begrænse skaden og dermed både omkostningerne og tidshorisonten for sagens afslutning – dette er i særdeleshed vigtigt ved vandskader.
DMR kan således tilbyde følgende rådgivningsydelser i forbindelse med skimmelsvampe:
DMR rådgiver kun om valg af afrensningsmetode og udfører kvalitetssikring af, at der er sket en tilstrækkelig skimmelfjernelse. DMR er således en uvildig rådgiver i forbindelse med valg af afrensningsmetode.
Desuden kan DMR tilbyde at afholde kurser om skimmelsvamp.
Hvis skimmelundersøgelserne laves i forbindelse med en bygningsrenovering/nedrivning kan der ofte med fordel sideløbende foretages undersøgelser af om der er PCB, bly eller asbest i bygningen.
DMRs kvalitetsstyringssystem er ISO 9001:2008 certificeret og DMR er godkendt SKI leverandør.